Hjælp og støtte til hjemmeundervisning
Forældre har krav på hjælp til sygeundervisning under skoleværing i henhold til Vejledning til bekendtgørelse om sygeundervisning af elever i folkeskolen og frie grundskoler.
Bekendtgørelsen har hjemmel i folkeskolelovens § 23, stk. 3.
- Elever, der har et omfattende fravær fra undervisningen på grund af sygdom, skal tilbydes sygeundervisning. Det gælder både elever i folkeskolen og elever på frie grundskoler.
Derfor tilbyder vi private familier hjælp til få dette sat i værk i samarbejde med skoler og kommuner. .
Vi møder ofte forældre, som har forsøgt at undervise deres barn hjemme, men som mangler støtte og hjælp både til at finde materialer og til at sikre sig, at barnet/den unge får den nødvendige struktur og hjælp til at planlægge en kvalificeret undervisning. Forældrene er ofte bekymrede for, om barnet kommer for meget bagud rent fagligt som følge af skoleværing. Det kan være vanskeligt at give den rigtige undervisning, og det kan ofte ende i konflikter.
Her tilbyder vi sparring og hjælp til at finde materialer og lave en holdbar plan med mål og progression tilpasset barnets problematikker. Vi har ekspertisen til at fastsætte det faglige standpunkt og tilpasse undervisningen ud fra barnets faglige niveau.
Vi kan samarbejde med barnets lærere og sammen med dem lave en plan for hvad barnet/den unge skal undervises i, indtil barnet igen er klar til at vende tilbage den normale skolegang.
Under udarbejdelsen af en eventuel PPV assisterer vi med at tage test for at fastsætte det fagligt niveau, ligesom vi beskriver barnets/den unges kompetencer og personlighed. Skolen og lærerne finder det ofte svært, da de ikke længere har en nær tilknytning og det fornødne kendskab til barnet/den unge, som ofte har været hjemme i et længere forløb, når PPV`en igangsættes.
Vi tilbyder undervisning i dansk, engelsk og matematik.
Vores undervisning udføres udelukkende af uddannede lærere med mange års erfaring inden for det pædagogiske og faglige felt. Undervisningen foregår hjemme hos Jer i starten, men kan også foregå andre steder i henhold til barnet/ den unges behov og situation.
Efter et indledende møde med forældre og elev udarbejder vi et undervisningsforløb, som opfylder de krav, der stilles fra skolen.
Vi udvælger den underviser, der passer bedst til den specifikke opgave.
- Indledende samtale med forældre for at afklare, hvordan vi hjælper bedst muligt
- Opbygge en tillidsfuld og tryg relation til barnet
- Uddannet lærer med udbredt kendskab til det pædagogiske og faglige felt til at varetage opgaven
- Hjælp til en lave en plan for undervisning i hjemmet
- Hjælp til at finde undervisningsmateriale tilpasset barnet/den unges behov og faglige niveau
- Hjælpe med at fastsætte faglige mål i perioden, så barnet/den unge ikke kommer for meget bagud
- Støtte forældrene i samarbejdet med skolen
- Eventuel overtage dele eller hele undervisningen
- Samarbejde med den pågældende skole, både omkring valg af undervisning og materialer, men også med henblik på en tilbagevenden til det normale skoleforløb
Vi kan tilbyde en samlet 3 måneders pakke eller et specifikt forløb med enkeltimer.
Kontakt os for mere information