Særligt fokusområde: børn og unge med mistrivsel og skoleværing.

Vi har hos os haft stor succes med at få børn tilbage i et skoletilbud hurtigt.


Hos Trivselsplatform tilbydes en særlig indsats, som støtte/kontakt person for børn og unge, hvor arbejdet med det hele barn, familien og skolen indgår. Vi har haft stor succes med at skabe tillidsfulde forhold til børn og unge og særligt haft fokus på sager, hvor børn og unge havde problemer med skoleværing og ikke har kunne trives optimalt. Vi har haft mange sager, hvor vi gennem et vedholdende samarbejde, har kunne hjælpe barnet med at vende tilbage i et skoletilbud. 

Vores sager omhandler ofte selvværdsproblematikker, skoleværing, angst, arbejdet med børn/ unge med forskellige diagnoser, som autisme, ADHD, ADD og andet. Vi har også haft sager med unge, der havde et hashmisbrug, var risikovillige og har hjulpet dem ud af det.

Vi har fungeret som et bindeled ml skole og familie/ barnet, og sørget for, at barnets perspektiv og ønsker blev mødt og på denne måde, har vi kunne få barnet tilbage i skole. Vi har et tæt samarbejde med skolen og inklusionsvejledere, for at sikre os, at der bliver fulgt op på aftaler og handlingsplaner. På den måde sikre vi os, at barnet kommer i skole igen, da deres behov imødekommes og sikres.

I sager hvor hele familien inddrages, tilbydes også familiebehandling og vejledning.

Vores fokusområde er at tilbyde kommuner forskellige service, inden for Børne og Ungeområdet.

Alle hos Trivselsplatform, har mange års erfaring og en bred vifte af kompetencer inden for området Børn og Unge. Vi oplever ofte, at der er en gruppe af børn og unge, som mangler den rigtige indsats for at få dem tilbage i folkeskolen eller tilbage på deres uddannelse. At de mangler hjælp, fra en kontaktperson, som udover at arbejde med barnets trivsel og udvikling kan hjælpe dem tilbage i et skoletilbud og fastholde det.

Vi er meget dygtige til relations-arbejde med børn og unge, og det er i denne tillidsfulde relation, at vi sammen kan skabe trivsel hos barnet / den unge igen. Derudover er et godt forældresamarbejde vigtigt for at opgaven løses og derfor møder vi altid forældrene på en tillidsfuld og åben måde. De fleste forældre er ofte meget trætte og kede af det, når vi møder dem og skal igen opleve at have tillid til hele processen og støttes undervejs. Vores viden og ekspertise omkring psykiske lidelser, sættes også i spil i forældresamarbejdet og med arbejdet med barnet/ den unge efter behov.

Vi tilbyder blandt andet ydelser som:  

  • Støtte og kontaktperson og familiebehandling for udsatte børn / unge med henblik på at motivere dem til at fastholde deres skoletilbud/ uddannelsestilbud. Herunder børn og unge, som kan have psykiske lidelser og andre problematikker, som bevirker at de ikke kan komme i skole. Her kan vi tilbyde hjælp til at komme tilbage til skolen og samtidig arbejde med barnets selvværd og forståelse for hvorfor skoleværingen er opstået. Det vil ske i et samarbejde med skolen og familien og med barnets behov og udgangspunkt i centrum.  I nogle tilfælde hjælper vi med overgangen til et nyt skoletilbud. I andre indsatser arbejder vi med at bevidstgøre barnet omkring en eventuel diagnose og give dem værktøjer og strategier til selvforståelse. Vi arbejder med familiebehandling og hjælper med forståelse og at skabe overblik og skruktur.

  • Støtte og kontaktperson for børn og unge af anden etnisk baggrund.  Mange års erfaring med familier med anden etnisk baggrund vil kunne sættes i spil her. Vi vil kunne fungere, som et bindeled ml skole/ uddannelse og forældre i et tæt samarbejde omkring barnet/ den unge. Her er det med henblik på at de trives i skolen/ uddannelsen og får hjælp til at kunne være i det uddannelsestilbud der er og dermed får et fagligt løft. Der skal opsættes mål som barnet/ den unge er en del af at lave og som de bliver motiveret af og som de mærker en progression. Vi har stor erfaring med børn der har bevæget sig indenfor risikogrupper.

  • Hjælp og støtte i hjemmet til undervisning:

  • Ungestøtte og efterværn. Et tilbud til unge mennesker i alderen 18-22 år.

  • Aktivitetstilbud til børn og unge med angst og skoleværing

Hos Trivselsplatform er der et tæt samarbejde mellem sagsbehandler og undertegnede. VI informerer løbende sagsbehandler om progression og hvad der arbejdes med. Vi udarbejder en handlingsplan for forløbet, som vores eget interne arbejdsredskab. Denne revideres løbende, så alle parter har målene for øje.

Vores indsatser er baseret på timebasis og ligger på 650 kr. på time. Dette inkluderer: aktiviteter efter barnets behov, kørsel, hjælp til udarbejdelse af PPV/ diverse test osv. (hvis skolen ikke har set barnet længe grundet skoleværing) løbende handlingsplaner og alt samarbejde med sagsbehandler og andre netværk.